Forberedt Far                                                            

                                                                                                                            

Det er meget vigtigt, at en fødende kvinde har en person med til fødslen, som hun er tryg ved og som kender hende godt. Der er en hel række af funktioner for denne person at varetage, som har uvurderlig betydning for fødslens forløb.

 

Og hvem er mere oplagt til at tage hånd om disse funktioner end barnets far?

 

Jeres barns fødsel kan blive en af de største og smukkeste oplevelser, som I har sammen og en god start på det nye liv, I er på vej til at indlede. Og skal I begge være med til fødslen, er det meget værdifuldt, at I også har forberedt jer sammen.

 

Kurserne Forberedt Far har som omdrejningspunkt, at optimere jeres samarbejde under fødslen. Vi uddanner faderen til en kompetent fødselshjælper, med solid viden og en praktisk redskabs-kasse til at gøre fødslen så nem, sikker og behagelig som muligt.

 

Det er videnskabeligt bevist, at fødselsforberedelse øger sandsynligheden markant for en ukompliceret fødsel. Med dette kursus kan kvinden kan gå ind til fødslen med en mand ved sin side, som hun ved - og som selv ved - kan være der for hende. Så kan de fleste se frem til både en god fødsel og en god oplevelse.

 

 

Hvis det er en anden end barnets far, som skal med til fødslen (f.eks barnets anden mor), er dette kursus selvfølgelig lige så oplagt. Hvis du ikke har nogen at tage med til din fødsel, har du mulighed for at få Mette Myrna med som fødselshjælper, læs mere om dette under "doula".

 

Kurserne foregår i dejlige lyse lokaler i Nørregade 41, 30 skridt fra Nørreport st.

 

 

Klik her for at se kommende kurser

 

 

 

 

 

 

"Glem alt om at stønne i takt i sære yoga-stillinger!
På paraftenerne hos Mette og Rune lærer du at være en rigtig mand for din partner under fødslen. Du lærer om din egen centrale og særdeles vigtige rolle både før og under fødslen. Kun de færreste ved hvor meget en mand kan gøre for at skabe de helt rigtige rammer for en naturlig og ukompliceret fødsel."

Klaus september 2010

 

 

"Jeg vil gerne som mand sige tusind tak for fødselsforberedelsen for par. Dit kursus gjorde, at Rinas fødsel blev den mest vidunderlige oplevelse for mig. Jeg følte hele vejen igennem fødslen, at jeg kunne støtte Rina (..) Det var super fedt at føle, at jeg kunne gøre en forskel og ikke blot var med på sidelinjen. Alt dette er klart takket være dit kursus. Rina og jeg havde hele vejen igennem fødslen en fabelagtig kontakt, som helt sikkert var med til at fødslen blev en uforglemmelig og positiv oplevelse."

    Niels oktober 2010